Due Diligence
Hvis du drømmer om at blive virksomhedsejer, og måske står overfor at investere en pæn sum penge, så er due diligence svaret på at mindske din risiko, og dermed sikre en god start.
Due diligence dækker over de undersøgelser, som du og dine rådgivere får mulighed for at foretage af den virksomhed, som du potentielt ønsker at købe.
For køber har due diligence undersøgelserne til formål at give køber indsigt i virksomhedens forhold forud for gennemførelsen af virksomhedsoverdragelsen og derigennem mindske købers risiko.
For sælger kan det ligeledes være en fordel, at køber foretager en grundig due diligence undersøgelse, idet omfanget af de garantier , som sælger typisk må afgive som led i virksomhedsoverdragelsen, herved begrænses.
Har sælger gennemført en salgsmodning, vil store dele af købers due diligence kunne besvares af salgsmodningen.